Luk & sluk - laks
- Aadalen
- 14. okt. 2019
- 2 min læsning

Jeg kan faktisk ikke tillade mig at kalde det overtalelse, trods jeg svor at at årets laksefiskeri var forbi, havnede jeg på årets sidste tur ved åen, igen ved Varde sammen med Morten. Jeg havde forinden planlagt at fiske en weekend i Kolding, men da der tikkede en besked ind med et forslag om en tur efter laks, tøvede jeg ikke.
Ved Varde å stod vandet højt, så med stigende vand og endnu mere på vej, var vi godt klar over at forholdende var udfordrende, men fiskes det skulle der! Første fiskedag foregik i næsten uafbrudt og kraftigt regnvejr, hvor vi fik skudt os ind med både kast og linevalg. Åen steg fortsat da vi sidst på eftermiddagen indstillede fiskeriet og udover et stød til min flue, oplevede vi ikke yderligere aktivitet.
På andendagen var åen steget yderligere næsten en halv meter, hvilket næsten umuliggjorde vores fiskeri. På ca 60% af åen, var det umuligt overhovedet at komme ud til brinken pga. det høje vand. Foruden kraftig strøm, brunt vand og drivende grøde, så vi ingen fisk ved åen. På den baggrund blev vi enige om at afsøge andre alternativer, men skæbnen ville at vi skulle bruge endnu en dag ved Varde, da regnen var landsdækkende - heldigvis var der ophold i løbet af aftenen på dag to.
Tredje og sidste dag var åen fortsat høj, men faldende - lige det vi havde håbet. Vi skal heller ikke fiske længe før der fisk i overfladen som røber deres tilstedeværelse. Efter ca en times fiskeri blev min line strammet op midt i åen, jeg spændte stangen op og et par rusk afslørede fast fisk. Fisken huggede kort efter et flueskift, da åens vand hurtig klarede op og mindre kradse farver fin kunne gå. Den gik dybt og tungt, med korte udløb og Morten kunne efter få minutter håndlande en flot hunlaks på 77 cm.
-så blev det alligevel til en laks i år.
コメント