Fissekarl på falderebet

Jeg bliver aldrig, aldrig, aldrig træt af det her, har jeg endnu en gang bevist for mig selv, på årets sidste fiskedag. Når man i det skumrende lys, en kold regnvåd oktoberdag bare ikke er klar til at pakke grejet sammen, men derimod finder sig selv på vej mod det næste sving - for det kan jeg lige nå inden det bliver helt mørkt - så er man fortabt, fortabt til noget som ligner en romance med uendelig inspiration og så mange facetter, at jeg svært kan forestille mig kedsomhed og trivialitet. Men, nu er det slut, slut for i år og det har været en skøn sæson(surprise)

Det er mit narko, min lykkepille og vinteren er mit uønskede antabus. Længslen skal endnu en gang kvæles i fjer og farveblyanter.

Jeg drømmer stadig, jeg drømmer om den kæmpe store havørred, det stikker dybere end det, men mere filosofisk behøver det ikke være...

Jeg lukker og slukker med en solid og underskøn hanfisk, som helt sikkert bliver populær hos damerne i løbet af de næste par måneder.

Tak for i år.