Børsteorm i natten

Jeg havde en årrække hvor jeg udelukkende dyrkede mit sommerfiskeri på kysten, efter jeg skiftede bopæl. Med en tanke om at jeg på grund af afstand ikke ville kunne fordybe mig på samme måde som tidligere og dermed ikke få den ønskede udbytte valgte jeg å-fiskeriet fra. Hellere undvære end at stå med følelsen af en frakteret oplevelse. Det virkede for mig som om at sommerens kystfiskeri var nemmere at gå til og fra, da det er sådan jeg altid har dyrket det. Man er vel å-fisker af hjerte.

Jeg har altid fulgt åens udvikling fra sæsonstart til slut og det er en helt unik oplevelse, i både fiskeri, naturoplevelser og samvær, dog har der altid været en lyst til at finpudse egenskaberne inden for kystfiskeriet, da det altid har været second thoise. Jeg besluttede at tjekke permanent ind for en årrække og det med mindst lige så store udfordringer og oplevelser som ved åen.

Det er en helt anden stemning derude i det åbne, end i den dunkle ådal, trods fangsten ofte er af samme art. Mødet med jagende marsvin og sæler, spejlende måneskind, morild og mængder af havørred som man svært kan forstille sig, når man er vant til trænge havørreder i åen, gør oplevelsen til noget helt særligt.

Jeg lagde ud som jeg altid har gjort, nemlig med en boks fuld af skumfluer, cigarer og selvfølgelig den store flatwing på rør og det gik da også helt fint. Der kom masser af fisk på land op til knap 70 cm, men jeg havde også nætter med lidt besynderlige oplevelser.

Jeg oplevede en dalede interesse for mine fluer hen i juni måned, dermed ikke sagt at fiskene forsvandt, tvært i mod. Der var fint fiskeri i de skumrende timer, og som mørket faldt på blev kontakterne færre, mens koncentrationen af fisk bare voksede og voksede, til et niveau som jeg ikke en gang i min vildeste fantasi havde forestillet mig. Der var så mange aktive havørreder, over så stort et område at der gik længe før jeg fortalte nogen om det. Jeg var sikker på folk ville tro jeg var åndssvag og når jeg så oven i købet ikke kunne få dem til noget, var det hårdt ved min stolthed. Fiskene skvulpede rundt, både store og små. Det var helt tydeligt at de tog føde til sig, men hvad, kunne jeg simpelthen ikke finde ud af.

Jeg ved ikke om det har været erfaringer med den følsomme brug af lys fra å-fiskeriet, der har gjort at jeg ikke søgte mere koncentreret efter deres udvalgte bytte, men jeg husker ikke at jeg observerede noget udover det sædvanlige, som rejer og andre smådyr.

Jeg oplevede det flere gange. Fint fiskeri i de første timer, men jo større koncentration af fisk, jo færre kontakter. Jeg tør knapt tænke på mængden af fisk jeg oplevede på nogle af disse nætter – det var helt vanvittigt! Det kunne stå på i mange timer, men det døde som regel ud ved solopgang. Sjovt nok så oplevede jeg ofte fint fiskeri i morgentimerne på diverse og helt regulære kystfluer.

Jeg fik ikke knækket koden den første sæson og da jeg fortsat ikke anede hvad fiskene tog til sig af føde, var det jo svært at forberede sig – dog var jeg fast besluttet på at finde ud af hvad de spiste, hvis jeg skulle opleve det igen, om så jeg skulle lyse hele Lillebælt op med projektør.

Den efterfølgende sæson startede stille ud. Jeg oplevede ikke rigtig nogen af de store fisk i det sene forår og forsommeren, som jeg ofte tidligere har gjort. Da vi ramte juni måned, gentog oplevelserne sig fra den forgangne sæson. Masser af fisk, men ingen nap.

Så gik jagten ind på det endnu uopdagede fødeemne, men der gik faktisk ikke længe før jeg i min lyskegle fra min pandelampe, var omsværmet at små rødlige børsteorm. Først havde det ikke strejfet mig at det kunne være børsteorm, da de drønede rundt med høj fart. De sværmende børsteorm som jeg ind til da havde oplevet var udelukkende forårets store og dovne slanger, som bare ber’ om at blive ædt af div. sultne skabninger. Ikke desto mindre så var det børsteorm, men de var små, ikke mere en 2-5 cm lange – og de susede rundt. Der var mange, rigtig mange!

Mysteriet var løst, tænkte jeg. Nu var det bare med at få bundet nogle imitationer af de små kræ og så ventede der et eventyrligt fiskeri. Så let gik det ikke, og til min store frustration rørte de nærmest ikke fluerne. Jeg var efterhånden lidt slået ud og mit bedste bud på en forklaring, var at koncentrationen af naturligt bytte fuldstændigt umyndiggjorde min imitation. Mange forsøg blev gjort på at imitere de små børsteorm, men først da jeg fik kreeret en lille diskret udgave One Worm, skete der noget.

Fiskeriet blev aldrig så intenst som det potentiale jeg forestillede mig det havde, men det var en fed rejse gennem frustration, opdagelse og forløsning.

Jeg erfarede at det fortsat var de første timer med stor koncentration af fisk de var lettest at overliste, herefter blev der igen længere og længere mellem kontakterne, men der var fisk til fluen kontinuerligt over natten. Ligeledes erfarede jeg at abstrahere fra de store mængder af fisk og koncentrere sig om den enkelte ofte gav pote. At servere fluen nærmest i samme sekund som havørreden viser sig på overfladen, ofte udløste at fisken tog fluen. Nærmest som et overraskelsesangreb, da fisken kan virke lidt desorienteret ved bruddet med overfladen og ikke være så selektiv, ved endnu en orm lige foran snuden. Det lyder jo indlysende, men med de mængder af fisk som kan optræde under sværmningerne af børsteorm, kommer man let til kaste sig selv helt ned.

Med så stor en koncentration af føde er det selvfølgelig ikke kun havørrederne som er på mærkerne. Jeg har oplevet fangster af store sild, makrel og flotte sej i mørket på de små børsteormsinitationer. Ligeledes har jeg oplevet massive mængder af småtorsk som til tider desværre nærmest kan umuliggøre fangsten af havørreder.

Daler interessen for børsteimitationen, lykkedes det mig ofte at vende tendensen med et radikalt flueskift. Ofte noget som kunne stribe på overfladen. Helt små cigarfluer bunder i str. 10-12 af naturfarvet hjorthår kan ofte give udslag – det er dog på lånt tid, for når mængden af naturlig føde er så stor, vil de fleste fisk blive selliktive og sjældent afvige.

De røde børstorm optrådte ofte hele natten, for så at forsvinde igen ved lysets frembrud. Hvilket gav god mening da jeg tidligere oplevede stigende kontakt i morgentimerne på almindelige fluer. Kun en enkelt morgen har jeg oplevet at sværmningerne fortsatte og her fik jeg virkelig syn for omfanget af børsteorm. Lige så langt jeg kunne se, var der børsteorm og der optræder vel og mærket ofte mellem 30-50 orm pr. m3! Så kan du jo selv begynde at regne…

Godt nok levede fiskeriet ikke op til min hypotese om potentiale, men jeg har aldrig tidligere landet så mange havørreder om natten, som på nætterne med sværmninger af børsteorm.

---